Velkommen hos Careahead

Mit navn er Charlotte Elizabeth Roles, psykoterapeut MPF. Jeg er født i 1984, og bor på Amager med min mand Martin og vores 2 børn.

Jeg er oprindelig uddannet pædagog, og arbejder i dag også som socialpædagog i et psykosocialt rehabiliteringstilbud for voksne mennesker, hvis liv har været præget af psykiske vanskeligheder som for eksempel psykoser og angst.

Jeg valgte at videreuddanne mig til ID psykoterapeut, da jeg gerne vil hjælpe flere mennesker og med andre problematikker. Mit speciale er indenfor chok og traume, samt det transpersonlige område. Mine kompetencer begrænser sig dog ikke til mit speciale, og jeg kan derfor hjælpe dig/jer i den situation du/I måtte befinde jer i.

Udover at være psykoterapeut, er jeg også uddannet i NADA-modellen som er en recovery-metode baseret på øreakupunktur. NADA som en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor du har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering (herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner.

Psykoterapeut MPF – hvad er det?

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Alle kan – uanset om de har en uddannelse eller ej – kalde sig psykoterapeut og tage imod klienter. Det skyldes, at staten ikke har fastsat regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut.

Jeg kan dog kalde mig psykoterapeut MPF, fordi jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Det giver mig et kvalitetsstempel og dig en garanti for, at jeg har den tilstrækkelig uddannelse og erfaring der skal til for at hjælpe dig. Jeg har nemlig en fireårig psykoterapeutuddannelse bag mig og lever op til en række kriterier om grunduddannelse og erhvervserfaring.

Med andre ord, jeg har kompetencerne til at hjælpe dig/jer videre.

Hvad er ID Psykoterapi

Som ID psykoterapeut arbejder jeg med at bevidstgøre og forløse dig fra uhensigtsmæssige tilpasningsmønstre. ID psykoterapi betyder Integrativ Dynamisk psykoterapi, og anvender redskaber fra kognitiv-, psykodynamisk-og oplevelsesorienteret psykoterapi.

Hver retning har nogle terapeutiske metoder og tilgange til menneskelige problemer, som igennem flere årtiers erfaring, er vurderet som virkningsfulde til at hjælpe mennesker med deres psykiske problemer og personlige udvikling. ID psykoterapi er en unik form for psykoterapi, fordi den blander flere mere eller mindre tilfældige retninger sammen, og derved skabt en overordnet, dynamisk forståelsesramme, som gør ID psykoterapeuten i stand til at arbejde kreativt med de fælles grundlæggende forandringsprincipper og processer, der ligger bag mange ellers tilsyneladende forskellige terapiformer og udviklingssystemer.

ID psykoterapi er også baseret på den erfaring, at livskvalitet forøges i takt med, at vi genfinder og styrker kontakten til den dybere identitet, som ligger bag den umiddelbare selvforståelse og ydre personlighed. ID Psykoterapi benytter en integral metode, dvs. at den er helhedsorienteret og har bæredygtig tilgang.

Tavshedspligt

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutisk Forening og følger deres etiske regler. Derfor har jeg tavshedspligt og alt hvad vi taler om, er fortroligt.

Ønsker du hjælp?

 Gennemgår du en personlig krise, eller vil du håndtere en udfordring du går og kæmper lidt med, så er jeg klar til at hjælpe dig.

Book tid